Ugen der gik #1

Så er endnu en uge i Ambush regi gået i gang og derfor tager vi et kort tilbageblik på den foregående af slagsen.

Ugen startede ud med at vi kunne annoncere en ny sponsor, som er Epparel.  De sponsorerer en komplet tøj-pakke og merchandise shop samt rådgivning om branding.

Spillertrøjens design har vi lagt i hænderne på vores supportere på Twitter, som kommer til at have indflydelse på hele processen. Fra design til farver og ikke mindst de små detaljer. I skrivende stund er vi nået andet punkt, som er selve logo designet på blusen.

Vil du have indflydelse på afstemningen, kan der stemmes her på et af de tre forslag der kan ses på tweetet herunder.

På spillerfronten har vi sagt velkommen retur til Remoy og samtidig tak for hjælpen og deres tid i Ambush trøjen til dfen og Neffo.

Ikke mindst så bød vi velkommen til Nadia Østdal / wincentzoe, som Head of SoMe & Co-Team Manager og undertegnede, Maria Marker / rijaH der står for nyhederne her på siden.

Ugens kampe

Der var både op- og nedturer i forrige uge, hvor der var seks officielle kampe på programmet. I Winners League blev det til desværre til tre nederlag og et enkelt nederlag i ESEA. Men i Fragleague og Alienware vandt vi begge vores opgør.

Pt. ligger Ambush i toppen af Fragleague og i Alienware Game Arena Season 1 Split #2, spillede Ambush i dag om en tur i playoffs, som de sikrede med tre map wins og et enkelt nederlag. Nu venter en semifinalekamp for holdet den 1. juni.

Der er også masser kampe på programmet i denne uge, hvor der kan heppes på Ambush, så følg med på vores Twitter for links til streams. #ItsAnAmbush

Leave a Reply

Ambush Esport Twitter