Ugen der gik #2

Ugens Kampe

Efter en stærk start på ugen hvor holdet sikrede en semifinaleplads i Alienware Game Arena Season 1, så fortsatte det gode spil i Powerligaen, hvor vi mødte Vantage. Det så lidt sort ud til at starte med på Vertigo, da vi kom bagud 5-10 på terrorist siden, men spillerne kom godt op i gear igen og lavede et fint comeback og sikrede sejren 16-11. Hvilket betyder vi ligger på en delt fjerdeplads med Ignite i Powerligaen.

Tirsdag og onsdag bød på kampe i ESEA Advanced, her blev det til tre sejre og et enkelt  nederlag. Dragons og ex-AaA-gaming blev besejret med henholdsvis 16-10 og 16-2. Og blandt andet ckay havde en forrygende kamp mod førstnævnte, som landede et ACE, der kan ses på linket herunder, og endte kampen mod Dragons med 33 kills og en ADR på 147.

https://www.twitch.tv/vondecast/clip/ConfidentHeadstrongWalrusCclamChamp?filter=clips&range=7d&sort=time

Vi måtte se os besejret af Unique 14-16 efter en rigtig tæt kamp og herefter mødte vi Nordavind, som aldrig for alvor blev en tæt kamp, og her kom vi ud med en sejr på 16-9. Som betyder vi indtager en 20. plads i ESEA Advanced.

I Fragleague havde vi en enkelt kamp mod EsportsAdviser, som desværre endte ud i deres favør, med en 2-0 sejr. Hvilket betyder vi er rykket ned på en andenplads.

Weekenden stod på Minor Kvalifikation, hvor holdet viste stærke takter og vandt alle deres kampe første dag og derfor spillede sig videre til RO16, som blev spillet om søndagen. Her måtte vi dog se os besejret af Epsilon 8-16, det blev endestationen i denne kvalifikation.

Den kommende uge står på kampe i Power Ligaen, ESEA, Alienware semifinale samt kvalifikation til Minoren.

Trøje design

Det endelig trøje design er der nu blevet stemt færdig på og de sidste detaljer skal derfor på plads. Vi glæder os meget til at vise det endelige design frem til jer, som bliver lavet i samarbejde med Epparel.net.

RIP Kolibrien

Desværre må denne uges nyheder sluttes af med en virkelig trist en af slagsen. Remoy’s bror Kolibrien er ikke længere i blandt os, da han desværre tabte kampen mod kræften. Zouheir har i den forbindelse skrevet et par ord.

En smuk kolibri er fløjet op til himlen. Vi står i en uvant situation, en situation vi alle ville være foruden, for ingen fortjener den skæbne. Alle mine tanker går til Remoy og hans familie, for uanset hvor mange smerter og hvor uretfærdigt du og jeg, føler det er, er det nærmest vand i forhold til det som hans familie gennemgår. Det betyder ikke at vi ikke skal vise vores støtte, det betyder at vi ikke skal være bange for at vise vores støtte. Der er ingen som har skrevet et manuskript til det her, og det håber jeg ingen gør. For alle situationer er unikke, og de mennesker der bliver udsat for det her er også unikke. Vi skal vise fællesskab og sammenhold, og samtidig huske at lytte til hvilke behov de omkring os har, i denne situation. Jeg og Ambush kommer til at lave nogle tiltag for at minde og ære Oliver, og af respekt for Emil og resten af familien. I nogles øjne ville det være det rigtige, og i andres øjne det forkerte – Jeg ved ikke hvad der er rigtigt og forkert i sådan en situation, Jeg ved blot at vi gør de ting af ren kærlighed, ydmyghed og respekt for Oliver og hans efterladte.

Leave a Reply

Ambush Esport Twitter