Ugen der gik #3

Ugens kampe

Holdet havde en travl uge foran sig med Minor kvalifikation, ESEA, POWER Ligaen, Fragleague og ikke mindst en semifinale i vente mod PACT i Alienware Game Arena. Første udfordring der ventede var dog POWER Ligaen hvor det blev til to sejre og et enkelt nederlag. Ignite og Atlando vandt vi over henholdsvis 16-11 og 16-6. Immune kom ud med sejren i det opgør 8-16. Det betyder at vi lige nu ligger på tredjepladsen i POWER Ligaen.

Vi sluttede mandagen af med to kampe mod Lyngby Vikings i Fragleague, som begge faldt ud i vores favør, 16-13 og 16-10, det betyder også at vi lige nu indtager en førsteplads i ligaen.

Dagen efter ventede så den anden Minor kvalifikation, hvor holdet startede stærkt ud med at nedlægge de første fire modstandere, heriblandt Timechasers, Dragons Esports Club og HAVU. Endestationen hed dog Epsilon i denne omgang, som slog os 8-16. Den tredje minor kval gik dog hverken værre eller bedre end vi røg ud i første kamp desværre.

I weekenden ventede semifinalen i Alienware Game Arena Season 1 Split #2 mod PACT. Her startede kampen ud på Mirage, hvor det måtte ud i overtid, før PACT sikrede første map. Men så var spillerne altså blevet varme og de to sidste maps gik til os uden de store problemer.

Så vi var videre til finalen hvor Izako Bears ventede. Her blev det til et map til hver, før kampen desværre blev ramt af en del tekniske problemer, så den blev udsat et par timer og endte med at gå Izako Bears vej, som dermed vandt finalen.

Så det blev til en andenplads i Split #2 og $2000 og en direkte billet til Split #3, hvor hvis det går godt, kan ende med en plads til finalerne på LAN i oktober.

Den kommende uge byder på kampe i ESEA og Fragleague.

POWER Ranking

Dust2.dk har i dag opdateret deres månedlige POWER ranking og her er vi desværre rykket to pladser ned af top 10 listen og ligger nu på en 8. plads, men det betyder kun at vi går endnu mere målrettet efter sejrene i fremtiden.

Fragbite.se interview med raalz

Det svenske gamingsite Fragbite.se har i forbindelse med vores deltagelse i Fragleague, lavet et interview med raalz. De kommer lidt omkring Fragleague, Major drømme og søgen efter den sidste spiller til holdet.  Læs hele interviewet her.

 

Leave a Reply

Ambush Esport Twitter