Ugen der gik i Ambush

By MAD0

Ugen der gik i Ambush

Vores mandlige CS:GO-hold har haft noget af en uge, som har budt på masser af kampe i MDL Relegation og Elgiganten Ligaen. Det stopper dog ikke her, da holdet har mange flere kampe på menuen, både her til aften, men også resten af ugen, hvor holdet skal deltage i Fragleague og diverse kvalifikationer, såsom Home Sweet Home-kvalifikationen, som stadig ikke er sikker, grundet dets usædvanlig tidligere starttidspunkt, klokken 9:00 om morgenen.

Ugens kampe og turneringer

Ambush-drengene havde en travlt uge, da holdet deltog i den anerkendte kvalifikation til MDL. Inzta og kompagni kom super fra start med sejre i de to første kampe, som var mod henholdvis Turkey5 og Reason. Efterfølgende gik det desværre ned ad bakke, da holdet blot skulle vinde ét opgør for at sikre sig en plads videre. Det blev dog aldrig en realitet, da SKADE og FATE overmandede vores hold, som benyttede sig af Maze i alle kampene.

I går var holdet ligeledes i aktion i Elgiganten Ligaen, hvor det blev til tre ud af tre sejre, hvilket placerer holdet på en andenplads, med blot tre point op til førstepladsen, AGF. Mandskabet startede kampene ud med et opgør mod Sigma, som skulle afgøres i den 29. runde, efterfølgende stod den på Ignite og SoA, som begge blev vundet med 16-10.

Kommende kampe

Holdet har dog ikke tid til at slappe af, da den i aften står på FragLeague Regional, som er mod gårdagens modstandere fra Ignite. Kampen bliver streamet på vores egen Twitch-kanal, så vi ser frem til så meget opbakning, som overhovedet muligt! Senere på ugen skal vi ligeledes spille FragLeague igen, hvor Accusata Scusata står på menuen. Som nævnt tidligere, så er det endnu ikke sikkert, at mandskabet deltager i Home Sweet Home-kvalifikationen.

Female-turneringen godt undervejs

I lørdags blev kvalifikation til Ambush’ female-turnering skudt godt i gang, hvor ét mandskab skulle findes til selve hoved turneringen, som finder sted senere på ugen fra den 25. til 26. april. NoFear5 var holdet, som kvalificerede sig fra den åbne kvalifikation, og de otte hold er derfor bekræftet.

De otte hold ser således ud:

  1. Ambush
  2. Copenhagen Flames
  3. Singluarity
  4. Galaxy Racer Esports (Assassins)
  5. WeRunThisPlace
  6. silverbirds (ex-Aces Esport)
  7. Vodafone Giants Red
  8. NoFear5

 

#ItsAnAmbush

Leave a Reply

Ambush Esport Twitter